Hvordan VIL din økonomi se ud som folkepensionist



Yüklə 4,84 Kb.
tarix06.09.2018
ölçüsü4,84 Kb.
#77815

Hvordan vil din økonomi se ud som folkepensionist?


I Danmark har vi en offentlig folkepension. Men hvor meget får man, og hvilken betydning har ens egne pensionsopsparinger på det beløb, der udbetales?  

Den offentlige folkepension er et ret beskedent beløb, som de fleste vil opleve som en nedgang i indtægt i forhold til, da de var på arbejdsmarkedet:

”Folkepensionister uden en privat pensionsopsparing er en af de grupper i Danmark, der har den laveste indkomst. En enlig pensionist i den situation får i dag 11.106 kr. før skat, mens en gift eller samlevende kun er berettiget til 8.183 kr. før skat,” fortæller Anne-Bjørg Agersund, der er socialkonsulent i Nordea Liv & Pension.

Som supplement til folkepensionen kan en folkepensionist uden en formue eller indtægt af betydning også få en såkaldt ældrecheck på op til 892 kr. om måneden udbetalt.



Privat pensionsopsparing luner godt trods modregning i folkepensionen
Det kan altså være svært at klare sig økonomisk med en folkepension alene, og en fornuftig pensionsopsparing har derfor stor betydning for, om man kan opretholde mest muligt af sin levestandard:

"Rygterne om modregning af pensioner er stærkt overdrevne, selv om man ikke får en fuld folkepension ud. I pensionstillægget modregnes godt nok egen og samlever/ægtefælles indkomst, der ligger over fradragsbeløbet. Modregningen sker med 32 pct. Men i folkepensionens grundbeløb er det derimod kun ens egen eventuelle arbejdsindtægt, der vil blive modregnet. Og da skal indtægten overstige 277.700 kr. før modregningen på 30 pct. finder sted. En privat pensionsopsparing vil derfor lune godt og kan skabe plads til lidt flere fornøjelser,” fortæller Anne-Bjørg Agersund.



Har du spørgsmål?
Du er meget velkommen til at kontakte vores Health Care rådgivning på telefon 43339222.

Fakta:
Grundbeløbet
5.448 kr. om måneden

Pensionstillæg
Enlige: 5.658 kr. om måneden
Gifte/samlevende:  2.735 kr. om måneden

Modregning
Pensionstillægget modregnes med 32 pct., hvis den samlede indkomst ud over folkepensionen 
overstiger 61.300 kr. om året for enlige og 123.000 kr. for gifte/samlevende.
Yüklə 4,84 Kb.

Dostları ilə paylaş:




Verilənlər bazası müəlliflik hüququ ilə müdafiə olunur ©muhaz.org 2024
rəhbərliyinə müraciət

gir | qeydiyyatdan keç
    Ana səhifə


yükləyin